110561526405975103

Udgivet af lewn

I Austers roman Orkalnat fra 2003, der indeholder en del historier, får forfatteren/fortælleren Orr (… [orrster] …) et uudgivet manus – Knoglernes rige – af hans forfatterven John Trause (Trause er selvfølgelig et anagram for Auster) og han spørger:
” “Hvad handler det om?”
“Det er en underlig historie, slet ikke som mine andre værker, så du bliver måske lidt overrasket til at begynde med. Jeg vil kalde det en politisk parabel. Den foregår i et imaginært land i atten hundrede og trediverne, men den handler i virkeligheden om nitten hundrede og halvtredserne. McCarthy, Komiteen for Uamerikansk Virksomhed, kommunistforskrækkelsen – alle de uhyggelige ting der foregik dengang. Ideen er at regeringer altid har brug for fjender, selv når de ikke er i krig. Hvis man ikke har en virkelig fjende, opdigter man en og udbreder budskabet. Det skræmmer befolkningen, og når folk er skræmte, er de ikke så tilbøjelige til at træde ved siden af.” ”

– gammel sandhed, men ingen grund til ikke at genopfriske sådanne, hvis de er aktuelle. Iøvrigt bliver den historie stort set ikke udfoldet i romanen, i modsætning til andre delhistorier, da manusskriptet går tabt. Et af romanens hovedtemaer er forholdet mellem skrift og virkelighed. Kan skriften skabe virkelighed? Nå, men det har sikkert betydning. Iøvrigt kom jeg til at tænke på sci-fi kvadralogien (eller hva faen hedder det når der er fire bøger) Hyperion af Dan Simmons, hvor digteren (glemt hans navn; mener IKKE John Keats reinkarnation), skriver et stort episk digt som skrives enten før eller efter begivenhederne sker.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *