115024538426832702

Udgivet af lewn


Se den lille blanke ørred.
Se hvordan den spræller
og blinker her på kajens kant,
i spandens bund: midt i solen, midt i tørken.

Den har ingen ben at gå på
ingen arme at løfte sig med:
op af spanden, hen af molen:
ned i det dybe der var dens hjem.

Den vil så gerne op og hen og ned
kan kun vride sig forgæves
som en gammel klud:
nu skal den tørre ud.

Men den gamle fisker
– Emil hedder han og han
har sgu fanget sine fisk –
bliver træt af at stå når
fiskene skal være så små
kan det hele være det samme.

Med spanden under armen.
Med blikket fæstnet til det fjerne:
Går han til enden og kaster sig selv
og spand og ørred ud.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *