Vælg en side

Jeg har netop været på Krogerup Højskole, hvor den nye forstander, Erik Boel, foreslog – i sin tale – at skabe en tænketank for den progressive venstrefløj (læs: centrum-venstre), med base på skolen. Det skulle være en modvægt til CEPOS, der er dygtige til at nysproge liberalistisk ideologi til videnskabelig sandhed (og som, selvom jeg nødig vil indrømme det, har været et frisk pust i en ellers doven debat, og en god modvægt til regeringens nationalkonservative projekt). Jeg håber, herfra, på en virkeliggørelse:

– Danmark har brug for det
– Venstrefløjen har ikke præsenteret et opdateret projekt i årtier
– Socialdemokratiet er lammet af gallupangst, SF af dovenskab og fagbevægelsen af identitetsproblemer (det er derfor der ikke sker meget på den front)
– Verden er af lave

NOTE: Om Socialdemokraterne og fagbevægelsen ikke allerede har en tænketank i AErådet er selvfølgelig et spørgsmål, men for det første er AErådet et organ under disse (og altså ikke uafhængigt, altså ikke formelt under socialdemokratiet længere), og for det andet arbejder AErådet primært med økonomiske problemstillinger, og i mindre grad med værdibaseret helhedstænkning.