*

Udgivet af lewn

Når virkeligheden trækker sig ud af sig selv
som tegn og netværk og jeg, sidder inde i mit tårn
på spiraltrappen og ser på vinduet og ud
over koderne går det, sandet hvirvler, og jeg
følger med; det er mig der holder kablerne sammen
så lille og svag er jeg, som repræsentant for
de sidste mennesker siger jeg ikke for meget
når jeg går ud, men jeg optager, blander
og lyser med et produkt som ansigt.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *