Vælg en side

jeg skriver lige et digt
om den følelse jeg får
når jeg læser Olgas digt
om hvor
svært det er
at være alene
i et vip-telt et sted i jylland
og ingen rigtig gider

at man er der

min følelse er
misundelse
og vrede
over ikke være den
der kan have det svært
ved at sidde
til bords
med kulturministeren

tænker at den følelse af ydmygelse
som Olga har
minder om den følelse af ydmygelse
jeg har
når jeg sidder ude i kødbyen
i et computerlokale
ved siden af en eksjournalist
der allerede er fuld
selvom det er formiddag

han snakker højt
siger at bøsser ikke
skal skilte med deres seksualitet
til priden
og vi andre kigger tavst
på computerskærmen
og undgår øjenkontakt
med jobkonsulten
og lader som om vi bruger redskabet
til at finde virksomheder

vi tvinger tiden til at gå

vi har ikke nogle navne

jeg tænker på alle de elendige digtere
og andre typer
der gerne ville være digtere
eller noget
for at slippe for at bruge redskabet
som mig
som drømmer om
at sidde i et vip-telt
i regn

jeg hader mig selv
for at have det sådan

for at føle
at Olga med sit digt
ydmyger mig