*

Udgivet af lewn

Jeg er i min litteratursøgning – tilfældigt – faldet over Peter Høeg (altså ham)s speciale ” ”Sjælen” og ”Legemet” ” fra 1983, der er en art bevidsthistorisk undersøgelse af menneskeopfattelsen fra middelalderen og i særdeleshed i 1700-tallet, med afsæt i læsninger af Stub, Kingo og Ewald, og hvori man finder fine figurer (se nedenfor (i specialet ligger også en kompositionsgraf over Kingos trejde sang som foldeud (den er flot!), men så bliver den alligevel for lang til min scanner)) og følgende afsluttende vink, så man ligesom ved, hvor skabet skal stå:

” …
Der er således ingen baggrund for at romantisere fortiden, som romantikken gjorde. Gør vi det, projicerer vi blot vores nutidige drømme og forhåbninger tilbage på fortiden. Hvad man næppe bliver lykkeligere og i hvert fald ikke klogere af. Udfordringen – den videnskabelige og eksistentielle – er at forstå, hvordan den udvikling forløb, hvorved nutidens drømme og forestillinger foldede sig ud af fortidens.”


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *