Jeg finder det såmænd fortsat usympatisk, når horder af nordeuropæere – unge som gamle – flyver til Afrika, Mellem- og Sydamerika, Haiti og Sydøstasien for at se sig lidt omkring, smage på friheden, møde virkeligheden og lade sig forelske i unge indfødte, der drømmer om Europa.

Det ville være langt mere sympatisk, hvis de gjorde en større indsats for at finde og udvikle det søgte i deres egne steder, at kæmpe mod uretfærdigheden uden at udnytte egne privilegier og – i det hele taget – at gå i dybden. Sådan handler de færreste desværre, for de tror, at deres egen geografi er fastlagt.

Kald mig retfærdig.