%%%

Udgivet af lewn

’De unge har store forventninger til en Coca-Cola-reklame, og derfor har vi valgt at gå helt ud til kanten for at få de unges respekt’, fortæller kontaktdirektør Tina Ravn fra Grey København, der står bag COKE ZERO’s nye reklamefilm. Idéen med filmen er, at vise alt det, som livet burde være for en ung mand i 20’erne. Tina Ravn beskriver selv filmen som tæt på Quentin Tarantinos univers, og i det hele taget er den meget filmisk – fordi unge mænd interesserer sig meget for det, der sker i biografens mørke. Filmen skal vises i hele Norden og i Tyskland, hvilket har været en udfordring. ’Tyskernes tankegang er mere lineær, hvor vi er mere skæve’, forklarer Tina Ravn, der dog mener, at processen med at producere film til flere kulturer har været spændende.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *