@@

Udgivet af lewn

Man gør sig umage for at se ordentlig ud i tøjet, for at præsentere sig på bedste vis, man vil ikke misforstås, ikke overses, ikke glemmes: men det er, hvad man bliver, når man hænger for længe i handlingen: at gå ind i et rum fyldt ud med fremmede; de ser dårligt op, som i en hunds røv, som oppe under loftet, sådan ser de een, og hvad så?, kunne man spørge om noget mere relevant, om noget mere interessant?, man vil have kant, men har det ikke, man prøver for hårdt, man retter lyset for målrettet, hvorfor man ikke opnår den anerkendelse, som var det man stræbte efter; og derfor fejlede. Man prøver at gøre som dem, der har magten, men opnår intet andet, end at styrke den magt, der som bivirkning træder een ned og æder sproget; blot dette, vil jeg sige, og hvilke andre anelser lurer på de opdragne? Man tager rebellernes tøj på, men så er det for sent. Man prøver at finde sig selv, at blive sig selv, men det har altid været en løgn. Man smager på måden, men er for langt væk. Man er forlængst forbi, fordi tiden allerede er gået.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *