Jeg blunder let hen og ind i en blødende Nørrebrogade, så vittig og fyldt med glaskår, som et portræt af denne danskstuderende, ragende uklar, og med vilde lyster, ja, dyriske drifter, der kan blive til hvad som helst. Hvad ellers? I Politiken – søndag – eftersøges oprøret. … Jeg vandrede længe i øde egne. Jeg så mine jævnaldrene blive ædt af deres CV, nej, af denne famlen, som vi trods alt deler. Vi deler alt. Retningen som vi lader som om vi har er kun til for syns skyld. Jeg mener jeg. Jeg mener, at der virkelig ikke er noget at komme efter. Jeg fandt dog en formular for ægte kønsløs udløsning, som kunne holde den værste angst på afstand. Jeg er fyldt med foragt, og den fylder min gun. Hvilken vår var det?