Vælg en side

Så absolut lader afvisningen næppe tale sig på plads, blot fordi den allerede på forhånd har indbudt til dans, så der danses, så gulvene gynger. Næppe blotter sig i sorg, altså, jeg lader det blottede bryst betragte, som en form for forankring i mennesket i sig. Men mennesket har allerede forladt bygningen i frihed. Et smil på læben. En rose langsomt i vrid mod jorden. Barske skyer i dag. Blide ærinder: Performativ anerkendelse. Må jeg så være her! Jeg kan more mig over fornærmelsen, jeg kan finde glæde i små stik. Jeg gør det med glæde. + hvorfor denne handling. Det virker uforståeligt. Klart. Jeg får virkelig lyst til at citere … Deluze måske. Nej for søren. Blandt den yngre ungdoms helte må der ledes. Starcraft. Rage. Kasparov. Sådan var det virkeligt.