74

Udgivet af lewn


Terkel kom til bevidsthed kort efter at Birgitte fandt ham. Han forstod ikke rigtig hvad der var sket, og det eneste han gentog var: Hvorfor har jeg blod i øjnene. Birgitte kørte med i ambulancen, og hviskede ham alt muligt i ørene.

Terkels hjerne har et rumfang på 1,59 liter, deraf fylder hjernevævet 1395 ml, og resten består dels af 92 ml cerebrospinalvæske, og dels 103 ml blod. Normalt. Slaget mod Terkels kranie har – udover det instante blackout – medført en kraftig blødning i epiduralrummet, som følge af en bristet pulsåre. Blødningen betyder at der ikke er plads nok i Terkels epidualrum til det hjernevæv der hører til dér – det er derfor, at vævet presses gennem hindehullerne, som en udposning, ind i de andre ”hjernerum”. Eller med andre ord bliver dele af Terkels hjerne presset sammen, pga. pladsmangel (mængden af blod i Terkels hjerne er helt oppe og runde 200 ml), hvilket medfører at nogle hjerneceller kommer i åndenød, blodtilførslen bliver stoppet, og dermed ilttilførelsen. Birgitte forstår ikke helt lægens forklaring, og vil bare gerne vide: klarer han den? Det er derfor han spræller sådan med benene, starter lægen, det er helt normalt, men vi har stoppet blødningen, men det er for tidligt at sige noget endnu, fifty-fifty vil jeg sige, hvis jeg skal sige noget, siger han – Terkel siger heller ikke noget, han har mistet bevidstheden igen. Efter al sandsynlighed bliver han aldrig sig selv igen.

Birgitte har ledt Terkels lommer gennem for at finde hans mobil – hun vil gerne i kontakt med hans nærmeste – men den er væk, og Birgitte kender ingen af Terkels bekendte – har kun hørt dem omtalt ved fornavn. Og sådan går der et par dage, Birgitte der våger over Terkel, Terkel helt væk.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *