77

Udgivet af lewn

Birgitte sidder på Floras Kaffebar og tjekker drenge. Flirter. Ikke at hun mener noget med det, det er bare det hun gør. Hun sidder i baren og drikker whisky sammen med en der hedder Steffen, han er bygningskonstruktør, eller det er han ikke, men det er det han læser, og han søger ind på arkitektskolen i år. Hvis han ikke kommer ind, gør han bare konstruktøruddannelsen færdig, for så har han ret til en plads. Udenfor ligner en bænk mere og mere et dyr. Birgitte ved godt, at hun ikke burde drikke, slet ikke sprut.

Det er klart at Terkel ikke kan blive hele aftenen på Props; han har noget at vende med Birgitte. Så hej Lars, og menneskene deler sig for Terkel. Luften, den er klar og kold, og smager af jern. Terkel har lyst til at gå hele vejen, og selvom det er langt, så føles det godt at gå.

Birgitte bliver hurtigt træt af Steffen, der på mange måder er en taber, eller i alle tilfælde: ikke noget lys. Og så er han typen der hager sig fast, velsagtens desperat efter kærlighed, men det hjælper ham ikke. Steffen er en belastende type / det er derfor der ikke er den store fremtid i ham. Så farvel Steffen.

Det bliver Birgitte der finder ham.

Terkel når ikke at opfatte, at det siger dunk. Han når slet ikke at opfatte noget, verden forsvinder bare, og med den alt.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *