Terkel sidder på Props og tjekker piger. Så kommer Lars ind af døren, og Lars tager to øl med ned til Terkels bord. Hvordan står det til? Det står udmærket til, og Terkel fortæller om natten, om Christianshavneren og festen hos Hans. Terkel efterligner Christianshavnerens måde at tale på. Sådan rigtig halvfjerdserkøbenhavnsk, som Kim Larsen taler i gamle klip. Som alle taler i klip fra den tid.

Det bliver mørkt udenfor og efterhånden bevæger snakken sig over på kvinder, altså ikke kvinderkvinder, men kvindekønnet som sådan; hvor pisse anale de er.

Det er ikke mændene der undertrykker dem, mener Terkel, det er dem selv, og så damebladene og reklamerne. Nejnej, ikke pornoreklamerne, de er til at gennemskue, nej, det er køkkenreklamerne helvede; den travle succesmor, der kommer hjem til samtalekøkkenet og børnene, som fortæller om deres dag, og de er helt lykkelige og har selv sat køkkenet sammen, og manden hjælper med opvasken, og de dyrker helt sikkert også fantastisk sex, når børnene er lagt i seng. Det er den umulige fordring om at man skal have tjek på det. Det er det der gør det. Det perfekte køkken, det perfekte job, den perfekte mand, den perfekte familie, det avancerede sexliv; selvrealiseringen er et fængsel. Men det er jo banalt, mener Lars, og siger: det er da fordi mænd i dag er sådannogen vatpikke, der overhovedet ikke er nogen udfordring for kvinderne. Det er sguda det.