Inge er irriteret. Hendes ladyshaver er væk, og hun har ikke barberet ben. Det betyder hun ikke føler sig tilpas. Inge ved godt det er gåset at føle sådan. Men sådan føler hun altså. På den anden side er det lang tid siden hun har haft så god sex. Og det virkede som om han var på det rene med at det ikke betød noget. Han sagde, det er okay. Det hjælper lidt, når hun tænker på det. Inge er stadig øm indeni, og det gør hende varm; det minder hende om at hun er kvinde.
Karen kommer et kvarter for sent, men hun ligner sig selv da hun endelig ankommer, og lyser op i et kæmpe smil da hun får øje på Inge. De krammer. Og Karens smil får alle Inges dysfornemmelser til at forsvinde som blæk for regn. De sidder længe og bare snakker. Der så meget at fortælle, og inden længe er det som der ikke har været noget brud. De smager på alle de udenlandske øl, og de bliver fulde og fjantede. Karen er opfyldt, og hun er slet ikke den samme som den Karen der stod op samme morgen.
Jørgen har netop rundet de 60. Han læner sig tilbage i stolen, tænder en cigaret og kigger ud på gaden: Hvad nu?
Månen bryder gennem skydækket, så sneen den glimter.