83

Udgivet af lewn


Endelig står hun op, Birgitte. Terkel tager ikke sin telefon. Birgitte blander oliven, olie, salat, feta, tomater og salt. Hun mangler noget, men ved ikke hvad. Hun går for at finde det, men da hun står i grønthandleren er hun ikke længere sulten. Så hun tænker at hun i stedet bare vil gå en tur. Salaten går ingen vegne. Birgitte har mange ting i hovedet, og de vil ikke falde på plads. Hun føler sig hjælpeløs, alene og rådvild, og det er det tætteste jeg kommer på en beskrivelse af hendes indre netop. Men det hjælper at gå en tur. Det er flot at gå ned af Frederikssundsvej, Nørrebrogade i skumringstimen. Birgitte letter en smule.

Terkel er lige hjemme og vende og tage et bad; se sig selv i spejlet; inden han tager ud til Birgitte. Han har mistet sin mobil i natten. Det er der ikke meget at gøre ved.
Så hopper han i femmeren.
Terkel er i et forunderligt godt humør, føler sig let, og han beslutter sig for at drive forbi Props, for en kop kaffe og dagens aviser – Terkel har også brug for at tænke tingene gennem (før han ser Birgitte igen), og så er Props godt. Her kan man kredse om sin bekymring, blive genkendt og sige hej, angribe den, blive afledt af en kvinde der kommer ind, vende tilbage til bekymringen fra en ny vinkel. Terkel er nu ikke rigtigt bekymret, eller han har bekymringer nok … Jeg tror ikke han selv ved hvad han i virkeligheden er.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *