Vælg en side

Kan kvinder virkelig ikke være så gode til deres arbejde og samtidig rumme et fuldt udfoldet kærligheds-, følelses- og familieliv?” spørger Sophie Engberg Sonne irriteret i sin anmeldelse af Forbrydelsen II. Problemet for Sophie går på, at karakteren Sarah Lund ikke viser den rette work/life-balance-vej ved både at kunne være detektivhelt og familiemor. Man kunne også glæde sig over, at der endelig er en kvindelig politidetektiv, der ikke skal hjem og passe børnene. For der er vel mange måder at være kvinde på, men kun sjældent kvinde  sekundært. Det kan neofeminsterne ikke ta, som vi også så det i forbindelse med dender debat om ANTICHRIST. Surt nok.

“Hvis Lund var sammenbidt i ’Forbrydelsen I’, er hun kun blevet endnu mere ensporet og maskuliniseret i ’Forbrydelsen II’, hvor det som kronen på værket er hendes mor og ikke hun, der skal giftes. Muligheden for en romantisk relation til makkeren Strange antydes, og i seriens afsluttende afsnit har de to en sjældent humoristisk ordveksling: »Indimellem så har jeg faktisk en fornemmelse af, at der er noget ved mig, som du godt kan lide, men du har kraftedeme en mærkelig måde at vise det på«, siger han. »Ja«, svarer hun. »Men nu fik vi jo renset luften, så…«. Tættere på en intim samtale kommer man ikke med Lund, der i sidste afsnit er tilbage i sin usexede færøske sweater.”, skriver Sophie også. OG DET ER OGSÅ STRENGT AT HUN SKAL HAVE EN USEXET SWEATER PÅ SÅ HUN NÆSTEN ER EN MAND.