Vælg en side

 

 

Apati

 

Jeg vil slås af chefen som strategi og

blive virksomhed eller hel i det hele

sådan som jeg er … jeg ved ikke helt

hvordan min forfremmelse betyder

hvordan jeg skaber min sjæl

hvordan jeg kommer videre

på udveksling i kommunikerende

rum af lysblå og stalinagtige intuitioner

i røvkedelige bebyggelser der er vidtstrakte

på en tilfreds og landskabsplantet måde

som os der arbejder her

som os der arbejder her.

 

Jeg er ved at lære at tænke ud af boksen.

 

Statistisk stiger jeg som sommerfugl ogeller natsværmer

til befolkningsdel mens en celle af terror går amok

i mit bryst i historisk palaver dukker DET HERLIGE

alligevel op og bliver væk som strubesang i det moderne

HVOR DER HAR VÆRET MANGE GÆSTER.

 

Det virker ikke som om som om

jeg sgu ku placere mig i alvorlighed

… alt det vi længes efter at længes længere væk

stases jeg ud af dette blå men hule

 

Jeg har været længe væk

men nu er jeg tilbage og tilfreds

intet er virkelig et vilkår som jeg må tage af.

 

Alt er altid det samme.

Intet er aldrig det samme.

 

Ah. Disse stenede sandheder.

At stille sig på høje hæle og rage op som chefen!

 

Jeg kunne sige

bed ikke om mere når du har hvad du skal bruge

jeg kunne sige

i  y  å

jeg kredser et flakkende blik over dit ansigt

det svinger i blæsten

det trækker striber

efter sig som regn

du drejer dig altså i stik i

verdensvalsens nakkernak

vakker dikdak stak

og lyden af regnen er

tasterne der tapper

her rakker fremtidens børn: børn

her pakker bakpakkere: pik

de stikker dem en hund

og flakker en kort

række af ord der falder sammen

som barn altså glakker børn glakker

blot står som en søjle gennem alt

dette blodbad som du ser for dig

dette blodbad som du finder dig i

altså dark horse sasa vasser saten

jeg vakker dikdak stak

du lakker nok nok sagt

altså marehestens virk virk virk

denne røv går op og ned

ork humper en cirkel a tops

statut lik sig strobestok

tak du tak du tak du tak du mor

næ far

jeg gider ikke arbejde

jeg gider ikke lyve

jeg gider ikke nærvær

jeg gider ikke digte

jeg gider ikke bolle

jeg gider ikke føle

jeg gider ikke noget

jeg gider ikke noget

bam bam bam ham

der er ingen overtoner og der er ingen undertoner

dette øde kontorlandskab

ser en birk og bisser på staten

ser staten ejer din krop

staten ejer din krop

se karno på plokplokstøtte

netop i ar le gro ta klasserne

i belt largo og hrmpf hrmpf

jeg vakker dikdak stak

jeg lakker lounge klonk onk

hovsa

jeg klakker angst du

jeg klakker angst du

 

ah marehastens virk virk virk

vrikker angstens stok pa hatten

naa nok så gloom gloom min purk

du bist bare hjemagtig og gurk gurk

 

jeg vakker dikdak stak

jeg lakker lounge kunst kunst

tak du tak du tak du tak du

du bist herafter ak du dark horse du

 

 

 

***

digtet er trykt i en lignende version i Hvedekorn på et tidspunkt.