At Verden til Feide har udrustet sig,
blandt Konger, og Fyrster og Lærde er Krig.
En strider med Pen, og en Anden med Sværd;
Held os, som kan sidde saa fredeligt her!
&
5 Hvis Kongerne flittig forsamlede sig
og drak ved hver Tvist et Glas Viin paa Forliig,
fik Jorden en evig, og ønskelig Fred,
og Viintapperlauget floreerte derved.
&
Den Malurt, den Malurt, som kommer i Blæk,
10 maa gjøre den Lærde saa stridbar og kjæk;
men hvis han først Smagen paa Viin kunde faae,
han holdt sig til den, og lod Blækhornet staae.
&
Jeg lever i Fred med den samfulde Jord,
min eeneste Fiende staaer for mig paa Bord.
15 Med Flasken jeg fører evindelig Krig,
og var jeg ei stærkest, saa fældte den mig.
&
Til Vaaben! til Vaaben! og strider som Mænd,
der frygte ei Fjende, og svige ei Ven!
Den falder med Ære, der falder i Krig;
thi, Brødre! thi speiler Jer Alle i mig!

Med tak til Knud Lyne Rahbek & Kalliope