Vælg en side

Den anden dag lagde jeg en lille sarkasme op over en leder i Information, hvori der stod, at det var godt med bøger, der træder i udveksling med virkeligheden som modkultur, og over, at Mette Moestrup, der har modtaget Montanas Litteraturpris, på den ene side fandt det forskrækkeligt, at digtene var sådan en fin lille vare med fine tanker i, og på den anden side udvekslede denne vare med Montana. Hæder og penge for corporate brand. Fair deal. Kommentaren om donationen til det velgørende formål faldt, af sådan rent følelsesmæssige årsger fra min side, fordi jeg ikke kan lade være med at tænke, at det var enormt Østerbroagtigt på sådan en frelst måde, PH-lampesocialtisk, som iø. er nok så sympatisk. Det har i alle tilfælde skabt røre i denne del af blog-å-kuglen, hvor alle kender hinanden mere eller mindre:

Mads Eslund påpeger her, at prisen og Montana bare handler om at støtte den gode litteratur.

Bo Gorzelak kom til at tænke på et digt fra 70’erne her.

Dennis Gade Kofod blev mindet om sine bz-dage her.

Tue Andersen Nexø mener her uden yderligere kommentarer, at det er en fin debat.

Stefan Kjerkegaard har her en kommentar om emnet her.

Og her skriver Paw i nogenlunde samme baner, men glimrende, men i anden anledning (: Dennis Nørmarks opblæste interview i Information, hvori han putter hele venstrefløjen, og resten af dem, der er -agtige i en stor gryde, som han kalder psykosocialt fænomen)

Og debatten har desuden kørt på min og Eslunds blog med indlæg fra en masse drenge og Mette Moestrup.

Bibemærkning: Kønsfordelingen er alligevel fantastisk –

Svar på tiltale ved de respektive indlæg i det omfang, det er meningsfyldt.