Brevvekslingen

Udgivet af lewn

“Kære Kollega og ven!!

Du er inde på et spørgsmål, som, på én og samme tid, er interessant, og i
praksis, fuldstændig overflødigt. Først og vigtigst: du må tiltale mig på
den måde, som du fra tid til anden finder passende. Du skriver da bare, og
sikkert så meget desto bedre, med et gran af noget ubestemmeligt og
forstyrrende. Salvador Dali bar altid for små sko, når han optrådte; måske
kan dette navne-problem, for dig, være en form for stramtsiddende
beholder, at opbevare den del af kroppen i, som du bruger, når du skriver
til mig. Det ville glæde mig. Det er jo ikke et dumt emne, som du her
tager op; bestemt ikke, så med hensyn til spørgsmålet om hvem, du fører
denne korrespondance med, vil jeg først og fremmest sige, at det ikke er
helt let at svare entydigt på – eller jo, du skriver til mig, og skrives
til, af mig; sådan er det. Det er derimod ikke en privat korrespondance,
vi fører. Den er beregnet på, at en offentlighed følger med. Dermed sagt,
at jeg altså gør mig umage, og for så vidt, og i anstrengelsen for
henholdsvis at behage og frastøde, sådan som øjeblikkets æstetik dikterer
det, vil jeg ikke afvise, i langt højere grad måske understrege, at der er
et element af fiktion i tone, så vel som fokus.
Jeg håber, at jeg med dette brev kan hjælpe dig med at betragte dette
spørgsmål, ikke som et problem, men i stedet som en afart af en
ukomfortabel sko, der med sin gnaven i dine skrivende organer, indgyder
dig mod, rastløshed, latter og spontane anfald af svimmelhed.

Unægteligt

mig”


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *