Jeg er blevet en anelse ældre

Jeg forstår ikke forargelsen over de par ejendomsmæglerruder Jeg drikker lige lidt kaffe Vi er flyttet fra Nørrebro Jeg har fået metal i hjertet, stents De går ind gennem lysken, det er skørt nok Du bliver bare lokalbedøvet Vi er flyttet til Husum Min venstre kranspulsåre var næsten lukket, hvad Læs mere…

Som ligebenet

Som ligebenet sætter hun sig henover hunden Jollys gab der står åbent og svarer således til et billede man kunne danne sig, hvis man på forhånd havde en forestilling om hende. Man havde måske hørt om hende. Hun hedder Klara. Den anden dag, da hun inde i en bil gled Læs mere…

blabla

2.1 en mælkehvid bøtte man elsker en elektrisk strøm man mimer en levende og drukner … ——————– du satte min arme af ved motorvejsudfletningen og forsvandt ——————– efterårets pink kroner her er det naturligt? 2.2. gør grønne i loftskammer bag menneskets øre på ekko mens tørrende beskøjter sænkes i dram: Læs mere…

Brækkede linjer

Ved åmundens crystal Nær langtidslediges vilde Omkring vendepunktets kniv Under blodets brusende flod Med angsten i håret På den værste medicin Stopper jeg i hast Ham der bringer fiskes post i håb,

Vi vælter os

Vi vælter os i dette drømmestof men drømmer ikke, min ven august har et flammehår, du ser ham ikke, det gør ikke ondt. Vi afsætter allerede vorden i forbindelse med en strategi det regner ikke og det er ikke koldt, du kommunikerer august. Vi forsøger at stige op for at Læs mere…

//

Katrine gider ikke pille mere ved kontrakterne. Hun har besluttet, at de skal gælde, og så er der ikke mere at diskutere, så er der ikke mere at tage op til revision. Hun er betuttet ved udsigten til, at det kan være anderledes end det er, fordi det allerede er Læs mere…

%

Nordbrandts religionskritik er banal, men ikke nødvendigvis forkert. Den har bare et forkert fokus, og den reducerer religion til at være et spørgsmål mellem en gammel mand og hans tilbeder, der er angst. Religion er ikke en trussel mod moderniteten. Det er omvendt og udemærket. Religionens Genkomst, som enhver intellektuel Læs mere…

Bekendelse II

På de frostslagnes verbers overdrev i de navnkundige substantivers grotter under sætningernes pynteskørter, adjektiverne, ved bunken af fonemer og morfemer inde i det allermest ydmyge adverbium med Litteraturen i den anden hånd møder jeg endelig, endelig min stemme. Min helt egen stemme, men den ligner noget, der er løgn, og Læs mere…

Udkast #1

Litteratur er magt! Sproget er den boblende sum af de hjerneprocesser, vi bruger til at itænkesætte verden, i en fortsat vekselvirkende kompleks netværksstruktur af begreber og aktører. Den, der skriver (og med massemedier: taler) sproget, skaber sproget, den, der skaber sproget, bestemmer sprogets betydning – eller rettere: justerer tydningerne. Den, Læs mere…