Vælg en side

Kære Forfatter med dødsforagt!

Jeg orker ikke nok engang gå ind i navnediskussionen – det må blive en
anden gang – enten når, der er fred for alvor eller, når krigen bliver
tilpas håndgribelig til, at behovet for at gå i fosterstilling med et
eller andet fuldstændig åndsvagt, bliver større, end det er lige nu. Nå
skidt, eller; jeg vil godt lige sige, at nogle gange, kan det at anvende
en anden betegnelse for folk, end den man bruger til hverdag, være
medvirkende til, at man tager hele samtalesituationen mere seriøst. Min
farmor sagde altid:
– Det er sværere at sige røvhul til en, som man er Des med, end det er at
sige det til en, som man er dus med.
Og det er der sikkert en pointe i, men hun var Des med storts set alle, og
det er jeg jo ikke, så jeg er ikke helt sikker på,hvor jeg vil hen – og da
især, fordi nogen jo, i den grad, rent faktisk er røvhuller.

– Ikke mere navnesnak!

Ja, der gik jo et stykke tid førend du svarede, og nu er vi så, ikke med
ét, men alligevel snigende pludseligt, i en situation, hvor vi er, midt i
en besynderlig tilstand af propaganda-påvirkning, og alligevel forventes
vi hver især at gøre en masse helt banale ting. Der falder jo ikke bomber
ned fra himlen, som kunne undskylde at sætte sit liv i stå for en tid. Det
er dog som oftest blot et spørgsmål om at nævne ordet Islam, førend
ansigter forvrides, skyldsspørgsmål skal afgøres og stemning bliver
uartikuleret. Andre steder er det Dansk Folkeparti, som hadet er rettet
mod.

– Ikke så trist!

En ting, som jeg ofte hører er:
– Tag det roligt, vi kan jo alligevel ikke gøre noget ved det.

Jeg lader den, der siger det, slippe af sted med det, men vi er jo altså,
trods alt, skabninger blandt mange andre skabninger, og tilsammen udgør vi
forskelle i et landskab, bygget op af netop det; forskelle. Apropos det;
Jeg knokler for at finde egnede steder at besøge i forbindelse med JEG
TALER IKKE TIL DIG – DU TALER IKKE TIL MIG. Hvis du, eller nogen du
kender, skulle komme på et sted, som kunne være interesseret, og som egner
sig til projektet, må du endelig give mig besked. Du kan eventuelt henvise
dem til projektets hjemmeside først.
Du snakker om tidsskrifter. Jeg kan godt lide at læse gamle tidsskrifter.
Det er spændende at se, hvordan kunstner/forfatter-konstellationerne så ud
i 60erne, 70erne og 80erne. Jeg følger ikke så meget med på
tidsskrift-fronten – bidrager i ny og næ – ikke så meget. Jeg ved ikke, om
det skyldes egenskaber ved mig selv eller tidsskrifterne. Det synes bare
ikke så tillokkende. Jo, måske som nok en medalje til smykkeskrinet, men
ellers … jo, sommetider … jeg ved ikke … og det med at vedkende sig
avantgardbevægelser, kulturradikale, tale almindeligheden imod – jeg ved
ikke, det gør mig træt bare at tænke på det. Positiv omgang med andre
mennesker, derimod. Det tror jeg, at der er behov for; en presse, og en
dertil hørende befolkning som dyrker noget andet end konflikten!

– Jamen se dog, hvor idyllisk det hele med ét ser ud.

Ja, ja. Nu er maden snart klar, og det er jo ganske gemütlich.
Gode hilsener til dig selv og hele din familie, fra et Vesterbro, som ikke
står i flammer.

Mig igen