Vælg en side

Jeg drømte to drømme i nat – to film. Den første var en film noir Von Trier a la Riget, hvor den navnløse detektiv ved klimaks føder en lillebror: zoom ind på ansigtet, og jeg er i første omgang overbevist om, at det (selvfølgelig) er Udo Kier, der spiller barnet, men i anden omgang bliver det tydeligt, at det er Martin Brygmann – Lars har snydt os igen! Den anden film er Western-Sciencefiktion-flugtfilm, hvor hovedpersonen, der bliver spillet af mig, bliver forfulgt gennem ørknen af en gruppe sadistiske blåjakker, der har den egenskab at metal ikke bider på dem, alle flugthjælpere bliver dræbt undervejs. De ofrer sig for mig, så jeg kan slippe væk med skatten.