Et digt

Kied

Bare flytte rundt på d usle tingster
næppe skønne ikke nyttige

Prakke dem på hinandens frakker
gider ikk å skelnes

Skabe sig som noget vigtig
ved ikke længere hvorfor det er

Med værdigheden til d ukendtes begravelse

Sort tøj

Alt så umage til at blive bedømt, skyggerne

Kærlighed så skrøbeligt sat på

Længes sådan
ved ikke hvordan.