Vælg en side

I

Når tårnene falder så koges stanken
af aktierne sammen med frihed og krig
en blanding af fugle og småbørns skrig
formodes at styrke min hjertebanken.

Som angsten som første trin i en kæde
af følger jeg ikke kan mærke, en drøm
om frihed der koster det samme som strøm
og alt der ligner denne dødens væde.

En krig mod usynlige fjender ligner
en kamp mod vindmøller, og er det også
som den ene side er den anden lig

Man tæller de døde, man tæller figner
men tænker omkring det som enhver tosse
kan se: at frihed ikke ligner et lig.

II

Som angsten som første trin i en kæde
af følger jeg ikke kan mærke, en drøm
om frihed der koster det samme som strøm
og alt der ligner denne dødens væde

og alt der ligner dødens vædder
er stumme ord, helt urimelige
som denne vandrette stige, et rige
af tilfælde der arbejder i et nu:

En spiral der drives af kaotiske
systemer: det økonomiske, samt håb
om kontrol, et tilfældigt møde

og det melodiske
er staternes brød og humanismens råb:
”i det lange løb er vi alle døde”

III

En krig mod usynlige fjender ligner
en kamp mod vindmøller, og er det også
som den ene side er den anden lig den
tredje der ikke kan håndtere krigen

og følgerne er gale prioriteter
matricen der lyver for min ene nosse
der ellers taler rent fra posen, en sti
den anden fundamentalist ikke kan li

så døden der gemmer sig i detaljen
i sindssyge rækker af tal leges væk
i systemer af nærvær

og nervøse ”lev vel” bliver for meget
for min hånd, hvorfor bataljen
starter igen for min hånd kan ikke holde kæft
så den mikser:
”der er intet håb for de håbløse”
med en finger til alle hellige fjolser.

IIII

Man tæller de døde, man tæller figner
men tænker omkring det som enhver tosse
kan se: at frihed ikke ligner et lig.