Jeg har besluttet at dedikere mere tid til RL-issues. Derfor vil jeg ikke være her så meget i fremtiden, men jeg forsvinder ikke helt. Jeg vil stadig vise mit grimme fjæs engang imellem, og hilse på. Jeg har sørget for at ordne alting, jeg har udliciteret de fleste af mine opgaver, og jeg er sikker på, at mine efterfølgere udfører dem på bedste vis (I ved hvem I er). Jeg har stor tillid til alle. I er en herlig flok, og jeg vil gerne sige, at det har været en fornøjelse at hænge og arbejde med Jer – både når bølgerne er gået højt, og når det hele har været lidt gråt. Men alt i alt kan jeg med stolthed sige, at vi i sandhed har løftet i flok, og sikke bedrifter vi har udført! Vi har alle grund til at være stolte. Min beslutning grunder i private forhold, og det tror jeg, at I forstår. Jeg har jo en familie. Til sidst vil jeg så også gerne benytte chancen til give et godt råd. Husk at leve, mens I gør det. Tiden her har været fantastisk, men den fæstner sig ikke så stærkt i erindringen, som så meget andet. Jeg er bange for, at vi kommer til være lave på minder, og det er nok det, der har skræmt mig. Så altså; husk nu at komme ud i livet, mens I stadig er her. KH W.