Kære Finanslov

Alt tyder på, at klimakrisen allerede sker i et katastrofalt omfang. At vi ikke kan nå at ændre vores samfund før det er for sent. At de kombinerede og uforudsigelige effekter af vores umådeholdende levevis vil skabe en fremtidig verden med et omfang af menneskelig lidelse, som vi dårligt kan forestille os i dag. Vi kan sikkert bygge nogle dæmninger, finde praktiske og teknologiske løsninger på mange af de problemer, som vores børn vil stå overfor, men omkostningerne bliver enorme. Naturens krise vil hurtigt blive menneskenes krise, når milliarder vil søge mod frugtbart land og sikker havn, når fødevarepriserne eksploderer og billig energi ikke længere er en mulighed. Ikke bare vil naturgrundlaget erodere, men grundlaget for den relativt stabile og skæve verdensorden, som vi kender, vil ligeledes erodere. Osv. Du kender sikkert scenariet fra politikernes festtaler.

Jeg ved godt, at du opfatter dig selv som balanceret. Det er du også i det omfang, at du på kort og mellemlang sigt vil være ok til at få dette samfund til at vedblive med at fungere som det plejer. Sikre at vi fortsat kan leve behagelige liv på toppen af verden. Det er desværre en utilstrækkelig ambition, for verden er ikke i balance. Jeg ved godt, at du vil indvende, at du kun drejer dig om en lille plet på kloden, at du ikke kan løse den alt for uoverskuelige globale krise. Og det er rigtigt. Det kan du ikke, men det er ingen undskyldning. For tiden går og hvis vi venter, så bliver det for sent.

Der er mange grunde til, at du er i en position til at gøre en forskel, gå foran og sætte det nødvendige eksempel. Tage det store ansvar, som din far kan lide at tale om og smykke sig med. Du står i en enestående position til at iværksætte hvad andre ikke kan: Som administrator af en lille men rig økonomi med overskud af veluddannet arbejdskraft og med en befolkning, der ikke er helt væk i det forbrugsraseri, som du varmer op til, har du en historisk mulighed, der ikke kommer igen. Slet ikke efter næste valg.

Jeg foreslår derfor, at du benytter muligheden til at indlede den samfundsforandring, den store omstilling, som vi med tiden vil blive tvunget til, og at du gør det til din store ambition. Vi savner alle noget at være stolte af, noget som gør, at vores korte tid på jorden ikke bare går med os selv. I 1960’erne investerede USA fire procent af statens husholdningsbudget i at udforske rummet. Det var et nationalt projekt som skabte historie, men det skabte også arbejde og ny viden, der kom fremtidige generationer til gode. Den store omstilling kan blive det nationale projekt, som vi med stolthed kan fortælle vores børn om, så vi ikke behøver at skamme os. Det er muligt, hvis du er villig til at tage det første store skridt.

Kærlig hilsen

Lars-Emil