Islamparanoia = ytringsfrihed?

Udgivet af lewn

Blandt dem der producerer mest identitet på at kalde til forsvar for ytringsfriheden er Trykkefrihedsselskabet, der blev oprettet i 2004 i anledning af at Lars Hedegaard blev nægtet optagelse som medlem af dansk Pen, fordi man vurderede at han var for rabiat. At ytringsfrihed ikke er selskabets primære formål vil medlemmerne sikkert nægte (også for sig selv), men hvis man tager et kig på de udgivelser som foreningen står bag (som en art freudian slip), så tegner der sig et klart billede af at foreningens hovedformål er at smæde mod muslimer:

Robert Redeker: Man må prøve at leve

– Et læserbrev om Muhammed fik rasende muslimer til at tragte ham efter livet.

Monireh Baradaran: Enkle sandheder

– Erindringer fra kvindefængslet i Den Islamiske Republik Iran

Nicolai Sennels: Blandt kriminelle muslimer

– en psykologs erfaringer fra Københavns Kommune

Groft sagt: Lars Hedegaards 100 bedste

– Illustreret af Kurt Westergaard

Bruce Bawer: Sov sødt, Europa

– Hvordan radikal islam ødelægger Vesten indefra.

Helle Merete Brix: Mod Mørket

– Det Muslimske Broderskab i Europa

Kim Møller: Vejen til Damaskus

– Dansk Islamforskning 1883-2005.

… Nå, det er der vel ikke noget nyt i, hvis man har fulgt debatten bare en smule. Men alligevel må det gentages nu, da selskabet igen prøver at sætte sig på ytringsfriheden i forbindelse med regeringens absolut komiske antiradikaliseringskonference (eller hvad den nu hedder nu). Trykkefrihedsselskabet har – hvad der sikkert er bekendt – lanceret sin egen alternative ytringsfrihedskoncerence, hvis pointe er at lade islamkritikere (for religionskrtik er undertrykt?) komme til orde. Foreløbig er Geert Wilders og Diane West på programmet. Wilders behøver næppe en introduktion (men man kunne overveje om det er passende at kalde ham islamkritiker – det svarer vel cirka til at kalde antisemitisme for kritik af jødedommen), mens Diane West bliver præsenteret som formand for Det internationale trykkefrihedsselskab (International Free Press Society). Man kunne også præsentere hende som hårdkogt amerikansk neokonservativ, der bl.a. gør sig tanker om, hvorvidt Obama i virkeligheden er en ægte amerikaner. Det kan læses her.

PS: Bemærk iø. hvordan Trykkefrihedsselskabet gør alt for at fremstå som et pænt selskab: Man afholder sin konferencer på Christiansborg og i Dansk Forfatterforening, og hvorfor gør man det? Igen for at dække over en dybest set racistisk dagsorden – præcis på samme måde som man bruger ytringsfriheden.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *