Vælg en side


1
Reis bestandig mod Syden saa langt du kan, dog således, ,at du seer dig om til begge sider mod Østen og Vesten, for ei at gaae reent efter Næsen!

2
Studeer paa din Reise fornemmelig dig selv og Menneskene; nyd og føl Naturen; og lad dig Hierte overalt lede dig, hvor Fornuften ikke veed Veien!

4
Optegn hvad mærkeligt du iagttager! hold til den Ende en Dagbog; dog saaledes, at du oftere glemmer Beskrivelsen over Reisen end Reisen over Beskrivelsen.

6
Staae tidlig op om Morgenen! At sove meget er altid uanstændigt; men på en Reise ækelt.

8
Reis til Fods – saa snart, saa ofte, og saa meget du kan! Du samler saaledes mere – og fordøier bedre.

9
Spis maadelig, og kun naar du er hungrig! Drik Viin, hvor du kan faae den – du har længe nok drukken Vand.

11
Reis ei som A – heller ikke som B – ei heller som C – ei heller som D – ikke som Mundungus, ikke som Smelfungus – ikke som Manden uden Caffe, ikke heller som en Biørnetrækker – ikke á la Sterne ligesaa lidt á la hvem det er – og ingenlunde som den lærde Herr Alkolpantacunctitoutpartout!

12
Stræb at finde dig hiemme overalt; ….

fra Labyrinten