Vælg en side

Da jeg blev født
gik dørene til Riget op
og ind
strømmede postbude, skolelærere og præster
og ud
strømmede jeg med store ører
og et
hjerte der ku banke for en virkelig verden.

Da jeg blev født
stod sneen i meterhøje bunker
og vinden blæste en pelikan, jeg tænkte:
Alle disse mennesker; ser de solen bag skyerne, eller går de bare rundt og venter?
Nu er jeg her, i alle tilfælde, intet er længere det samme, intet er blevet alt.
Altså verden er netop begyndt, så stik mig en hue og et par handsker
, tænkte jeg
det er pissekoldt.

Da jeg blev født
stod der en masse skrevet i kortene
som ingen kunne læse. Jeg bringer intet videre.

Da jeg blev født
gylpede jeg æg og tårer; jeg græd
jeg græd
på min egen tunge som
ingen kunne forstå,
jeg græd
for alt der var og alt der havde været,
men jeg hvinede hvergang jeg lavede et æg,
for jeg vidste
der ville komme flere, der ville komme flere som mig.

Da jeg blev født fik gud et telegram; der stod:
Et barn er født i København.
Det gylper æg og går ud og
intet er længere det samme.

Du aner ikke hvor han slog ud
med armene, da han læste,
og han hev sig i skægget, før han sagde:
Jaja, børn har vi nok af og dether
er ingen bombe, alt er altid det samme.

Og han havde ret.

Men jeg står her og taler til jer nu
og jeg siger:

Da jeg blev født
fik jeg et es i ærmet og en barnetro med i købet.
Jeg fik dage og nætter og et ord med på vejen når jeg
sprang af nye stier og det gør jeg stadig; jeg vandrer
af ukendte stier og griner når jeg møder mennesker
der tror de er faret vild og har spørgsmålstegn til øjne
så får de et ord
med på vejen, jeg siger:
Du er præcis hvor du er, netop her skal du være
men du kan komme med mig så skal du se
jeg kan ingen hemmelige trylleformularer
men jeg farer aldrig vild for jeg er hjemme.

Jeg fik vilde drømme og en by som krop.
Jeg fik en god klode og et hav at dykke i.

Da jeg blev født
var jeg en tyk lille baby og slet ikke så høj som nu
jeg var en gylpende ubevidsthed
en indtagende lille satan på vej i krig.

Jeg var
en tyk lille baby på vej
ud af Riget og på vej
ud i en verden af umuligheder
og jeg siger jeg nu
og jeg siger jer, jeg siger jer:

Postbudene, skolelærerene og præsterne er altid på jagt.
Det er pissevarmt men koldt. Hold jer til blæsten og sneen.
Jeg er ingen bombe men intet er det samme.
Det er virkeligt men umuligt.
Jeg var en tyk lille baby og nu er jeg en høj tynd mand.
Det er uvirkeligt men muligt. Jeg
er en stakket frist. Jeg brænder med tiden.