Kører i bus i en grå dag

Udgivet af lewn

Kører i bus i en grå dag

Jeg forlader København ved middagstid
i bus, det er en grå dag, det er en klassisk grå dag
og motorvejen kaster ikke noget af sig, blæstes
vi kører i en jævn fart, i den hastighed vi nu må køre
hundrede kilometer i timen
og jeg har ikke rigtig plads til mine ben.

Vi sidder tæt, selvom det er i Corona-tiden
som digtere ville skrive om
og min sidemakker, en kvinde
på halvfjerds kigger lige frem for sig.

Vi bærer ingen maske på det her tidspunkt.

Jeg læser Johannes V
og jeg tjekker min telefon mellem digtene
selvom jeg ikke har nok strøm i den
og har glemt min oplader
spektaklet falder sammen nu
hvor findes det hvide rum?

Nu er det snart Storebælt

Nu er det Storebælt
og fra dobbeltdækkerens øverste etage
ser man ikke broens asfaltbane
før gabet til det blå-grå vand i oprør
vinden tager i bussen,
sædvanligvis og svimlende nok, da,
jeg ved nok, at ingen bus endnu er kørt af broen
og ned i den skumpisket himmelbund, himmelspejlende skumflade
selvom det er svært at tro på,
du ved nok hvordan det er at køre Flixbus.

Jeg har en uro i benene
og er hverken vågen eller slumrende
jeg er dårligt til, synes jeg
og vil ikke have at der sker noget.

Kategorier: Udkast

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *