Lars-Emil: AFR gemte ideologien bag processen

Udgivet af lewn

Hans Engell har en vigtig pointe når han konstaterer at væksten af procesanalytikere (de såkaldte kommentatorer) er nært forbundet med professionaliseringen af politikken. Professionaliseringen af politikken der b l.a. kommer til udtryk i form af spindoktorerer og fokusgruppeundersøgelser, er afideologiserende: Det vil sige at den politiske ideologi må underlægge sig processen at gøre politik, og i samme bevægelse fortrænges ideologien fra offentligheden til en plads bag scenen. Det skaber en anden form for politikken og dermed bliver det også en anden politik der kan føres: dette er AFR-regeringen et eksempel på. Når politikken fremlægges altså synliggøres frigjort fra ideologi så må det også have den konsekvens at den politiske ideologi bliver hemmelig, og dermed umulig at tale med. Dermed fratages politikeren muligheden for at tænke, og er henvist til at være en funktion af hhv. den hemmelige ideologi og den mekaniske kommunikationsanalyse. Når jeg konstaterer at politikken bliver afideologiseret så betyder det altså ikke at ideologien forsvinder, men at menneskets (her i form af politikeren) mulighed for at moderere det ideologiske og kommunikative diktat forsvinder, hvilket igen er det samme som at den frihed som det demokratiske ideelt set er udtryk for, tabes – og dermed bliver alt muligt; også det totalitært ubevidste hvis væsen vi kun netop har lært at kende i Anders Fogh Rasmussens “der er ikke noget at komme efter”.

Se også Hvem bestemmer over demokratiet? Habermas?


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *