Vælg en side

Jeg har modtaget det seneste nummer af Lettre_ Internationale (, der deler værdier med Montana), hvilket overrasker mig, da jeg mener ikke at have fornyet mit abonnement: I alle tilfælde er det deprimerende at følge bladets bevægelse ned i det uambitiøse. Da det blev lanceret for et par år tilbage udmærkede det sig ved at være fyldt med tekster, der først og fremmest var for ‘kloge’ til den almindelige dagspresse. Eller med andre ord: Potentialet var et rum for transeuropæiske diskussioner i spændingsfeltet mellem kunst og poltik – på den kvalificerede måde selvfølgelig – med perspektiver som ikke normalt eksisterer i offentligheden – selv ikke i Orientering: I dag er det fyldt med to-side-essays og interviews med politologer og populærforfattere, som er kendetegnet ved deres referencer til idéer og kunstnere, der for den almindelige danskere lyder kloge, og sådan set også er det: Problemet er, at deres status er ikonisk, at de bliver brugt som statussymboler og ikke som materiale, man kan gå kritisk i dialog med. Det ligner mere og mere en humanistisk udgave af Illustreret Videnskab.