Vælg en side

(…)

Det er meningsløst at påstå, at forfatterens identitet ikke har betydning for, hvilket værk forfatteren skaber.

Hvis identitet var noget vi kunne slippe for. Hvis vi kunne gå op i den store klump og blive hvem som helst. Hvis vi var ens. Hvis vi kunne slippe for de andre.

Det er meningsløst at påstå at din identitet(er)/erfaringer/perspektiv ikke har betydning for, hvordan du læser værket.

Hvordan det hele hænger sammen: Verden virker i dig, du virker i værket virker i dig, du virker i verden virker i værket. Eller er det omvendt?

Intet eller ingen er neutral. Du står med fingrene i skidtet. Værkets grænse er heller ikke klar, teksten ikke afgrænset, ikke upåvirket af forfatternavnet eller omslaget eller anmeldelsen eller bogens opstilling i boghandleren, hvad som helst, eller stemmeføringen værket bliver til med.

Eller penselstrøget eller hvad faen, du nu ser som rester fra tilblivelsen.

Værket er slimet og drypper sløvt på baggrunden, hvorpå det står. Du kan stikke en finger i det, værket, og det tager form. Du kan slikke på det, og det smager salt eller sødt.

Det er en lille maskine, værket, forfatteren skaber sig. Det virker sammen med de mange maskiner i den store maskinpark, vi kalder samfundet.

Alting virker. Alting gror. Alting dirrer.

Værket danner en uklar grænse til samfundet gør den ikke? Men hvilket værk!

Jeg skriver dether på min Acer-computer, himlen er grå, Kizaja arbejder ved siden af. Radioen kører i baggrunden mæ nyt fra verden. Vi skal huske at spise. Det behøver ikke være sandt.

Nå.

Du slipper ikke kroppen. Du slipper ikke krigen. Du er blandet sammen i tiden, hvor du allerede er støv. Du er så håbløs.

Værket udpeger grænsen for, hvad der er meningsfuldt at sige offentligt, i offentligheden. Grænsen for det sagtes bevidste indhold. Grænsen mellem den enkelte og de andre. Det, der ikke synligt for den, der tror sig herre i eget hus.

Det abstrakte er voldeligt. Lyset, der skjuler de mørke hjørner, er voldeligt.

Værket er voldeligt, når det former sproget til verden, værket kultiverer sproget. Hækken klippes. Håret bliver sat. Dyrene slagtes.

Det er ikke uskyldigt.

Det er en dunkel sag.