Vælg en side

 

 

Sluk lyset.

Du er en nar.

Og et fjols.

Dit parforhold er kedeligt.

Dine børn er kedelige.

Dine følelser er kedelige.

Dit køn er kedeligt.

Dit liv er kedeligt.

Tal om noget andet. Fjerne galakser f.eks. – eller EU.

Dette abstrakte er konkret.

Der findes vildt mange vibrerende kroppe. De er ikke kunst.

Du er helt central. Som en krop blandet op i de mange verdener.

Virkelighederne er rytmiske. Ikke harmoniske. Ikke skrevet.

Bla.

Sæt dig ind i virkeligheden og skru op.

Puls.

Du er ikke en bog.

Alt foregår på overfladen. Beholderen er tom.

Få dig et job.

Dan ikke dig selv, men lad dig danne af detder bjerg du lige går på, der.

Læs max en bog om måneden.

Og knep den så.

Opfør dig ordentligt, men urimeligt.

Opfør dig som heste.

Bare opfør.

Tænk dig ikke om: Tænk dig om.

Sælg ikke dig selv: Sælg dig selv.

Bryd ophavsretten. Det er et faderdyr.

Pendulér.

Tal til og med folkene.

Magten er konkret. Ødelæg den.

Ingen ironi kun sarkasme.

Hvis du endelig skal være sjov, så lad vær.

Hold op med at udtrykke dig.

Hold op med at beskrive smukke ting.

Hold op med at skrive smukke ord.

Æd dine billeder.

Ingen sande sætninger. Gør dem sande.

Ingen gode sætninger. Gør dem grimme.

Ingen sætninger.

Gå langt.

Og fortsæt så.