Noter fra kanten af en bar.

Udgivet af lewn

– Hun er næppe ægte, siger jeg
med kendermine på
den anden ende – side
gør hun en god figur
med sine væsentlige bryster
og betydningsbærende slanke bygning;
hun ligner nærmest tiden –
på den gode måde, mener jeg
af et godt hjerte må det
komme, det endelige opgør om
de blanke bevidstheder.

Efterhånden som hånden
knytter sig til en næve går
glimtet (af den langsomme tid)
sprøjtens vej som jeg
får en på kassen og
indleder et ordinært liv:
Døden
er dårligt værd at snakke om
som den er som vejret: kronisk
som atomernes blinken ; menneskene
glimter i deres fremtidige fraværelse
og i dette øjeblik?

En fuld bargæst og jeg
synger med på englesangen
og indleder en samtale:
– hvad er du gjort af?
– naturen i dens reneste
form og evne til
at ordne dens mindste
bestanddele og ikke mindst
at kaotisere dem igen.
Sekundært: Primært kød og blod.
– ok; jeg er gjort af et af mine forældres
samlejer og verden.

Jeg køber en stor fadøl og får
fem kroner igen. Idioterne
bukker sig ikke. Altings væren
og Allahs Død: Lad mig tænde
din cigaret så rummet gør
sin væren rum
i yderste konsekvens til. Det
er det
samme at som jeg.

(det er den samme nøgne krop eller en eller anden leger punktum med sit liv)

– Jeg ynder at ville
sige noget om det hele hvis.
– Det er nok en fejl / så
tilgiv mig jeg (mig?)

Som dig mit eget
udsigtspunkt. Jeg bevæger mig
gennem livet med rimelig
løs hånd og det er næppe
en anbefaling af hvordan
dét skal gøres.

Tiden går (ikke) i ring
– fuck af – alt: Åh nej! Nej:
Tiden går et skridt af gangene
med stilletramp så
man kan næppe
kalde det det
samme som
fremtidstro.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *