Vælg en side

Det trækker op til storm
siger de det, det er farligt
som en svømmepøl i vinterens
meget kolde nat.

Hvem bekymrer sig om slige sager?
når dagene alligevel har tænkt sig
at ende
så fantastisk banalt.

Ok så, så hopper jeg op som en bold
for at mærke jeg lever
mine ben går som stempler
og intet står stille – på mig:

Mine arme flakser vildt som vinger
på en fugl, der letter
i storm.

Jeg letter ikke, men lander mildt
i sofaen, mit hår elektrisk af så meget syntese
og min næse dirrer som en pil
der har ramt sit mål, plet.

Intet gør ondt
når
sofaen er blød som en bold.