….

Virkeligheden, den demokratiske fundamentalisme og selvglæden bliver enige om, at deres planer bedst kan realiseres i et parti, da den demokratiske fundamentalismes argument om, at politik i et parlamentarisk system nu engang føres bedst inden for rammerne af parlamentet, slår hovedet på sømmet. ‘Det skal hedde Nyt Parti, og det skal føre politik på en helt ny måde’, foreslår selvglæden. Det kan den demokratiske fundamentalisme godt godtage, når bare rammerne for, hvad der er politik ikke bliver sprængt. Enigheden opnås hurtigt, og virkeligheden foreslår, at det nye skal indebærer, at partiet ikke skal bygges på ideologi, men på sund fornuft. ‘Den er der ingen, der kan argumentere imod, og så kan alle være med’, siger han. ‘Ja, og værdier. Det skal handle om mennesker og ikke tal’, tilføjer selvglæden. ‘Netop. Det er sund fornuftigt’, nikker virkeligheden.

I mens har ånden fra 68 fået nys om planerne. ‘Et nyt parti, og jeg er ikke med’, tænker hun og ringer til ånden fra 69, der straks er med på den værste. ‘Dets ideologi er sund fornuft’, fortæller ånden fra 68. ‘Nedern. Vi må aktionere. Hvis jeg arrangerer en demo under parolen ‘syg fornuft’, er du så med?’. ‘Klart nok, men ikke noget med vold. Det kan jeg ikke være med til. Vi skal bare markere, at demokrati betyder, at der skal være plads til alle, og at alle har ret til at have indflydelse på deres eget liv, at demokrati ikke betyder sund fornuft men kærlighed’. ‘Kærlighed er jeg med på, så længe den kan rumme mit had til dig’, prutter ånden fra 69. Ånden fra 68 nipper til sin te og tænker på dengang hun selv var ung, dengang der virkelig var noget på spil. (fortsættes)