Af det almene

Udgivet af lewn

Hallo!

På fredag d. 9/11 udgiver jeg endelig min første bog, Af det almene. En digtsamling, en mindre bog, jeg er rimeligt stolt og chokeret over, at den nu skal til at overleve på egen hånd.

Digtsamlingen består af en række enkeltstående digte løst organiseret i syv dele. Fra lejligheden / Drejes du ud / Min jords lysende kugle / Domsmandsdigte / Anden del / Mit beholders insekt / Min dybe stemning. Centralt i samlingen står to længere digte, Anden aktør og Blodproppen, der sammen med digtsuiten Domsmandsdigte udgør en dokumentarisk/realistisk kerne – og som også beskriver de kriser, som samlingen måske drejer sig om eller får anker af.

En ambition, da jeg monterede digtsamlingen, var at forstyrre en alt for let forløbslæsning, at lade de fleste digte primært arbejde singulært afgrænset i deres egen form, og kun sekundært i forhold til et samlet hele. Tanke var, at det skulle være interessant at vende siderne, at digtene ikke var givet efter anslaget på en uoverraskende måde, forstyrrelse. Nuvel, vil nu heller ikke udlægge eller afsløre for meget, ikke endnu, da. Din læsning er din.

Vil også lige bemærke det nice bogdesign, som Laura Silke & Mai Boline Bjerre har bragt, som taler så produktivt med de digte, hvis jeg selv skal sige det.

Her er lidt fotos af den lille bog. Kh!


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *