 |
|
|
|
|
At Verden til Feide har udrustet sig, |
|
blandt Konger, og Fyrster og Lærde er Krig. |
|
En strider med Pen, og en Anden med Sværd; |
|
Held os, som kan sidde saa fredeligt her! |
|
& |
| 5 |
Hvis Kongerne flittig forsamlede sig |
|
og drak ved hver Tvist et Glas Viin paa Forliig, |
|
fik Jorden en evig, og ønskelig Fred, |
|
og Viintapperlauget floreerte derved. |
|
& |
|
Den Malurt, den Malurt, som kommer i Blæk, |
| 10 |
maa gjøre den Lærde saa stridbar og kjæk; |
|
men hvis han først Smagen paa Viin kunde faae, |
|
han holdt sig til den, og lod Blækhornet staae. |
|
& |
|
Jeg lever i Fred med den samfulde Jord, |
|
min eeneste Fiende staaer for mig paa Bord. |
| 15 |
Med Flasken jeg fører evindelig Krig, |
|
og var jeg ei stærkest, saa fældte den mig. |
|
& |
|
Til Vaaben! til Vaaben! og strider som Mænd, |
|
der frygte ei Fjende, og svige ei Ven! |
|
Den falder med Ære, der falder i Krig; |
|
thi, Brødre! thi speiler Jer Alle i mig!
Med tak til Knud Lyne Rahbek & Kalliope
|
0 Kommentarer