fra en gammel kogebog

Her  vil  ieg nu fremsætte, huad Dy=
der god Brendevijn fører met sig,
naar det brugi til maadelighed, oc
icke til offuerflødighed.

1. Ict oc verck, huor den  er , i Ryggen,
Beenene, etc. offuerstrøgen for en sact Ild,
met sterck Brendevijn, stiller pijnen.
2. Huo heesz  er , hand bestryge sig om Hal=
sen met Brendevijn, oc dricke der aff fasten=
di tre Morgener .
3. Huo som huer Morgen dricker der aff
en liden skee fuld, besynderlig gamle Folck,
da  bliffuer  hand neppelig siug. Thi det for=
tærer den slimactige Vædske, som foraarsa=
ger siugdommen.
4. Om et Menniske myster Maalet mod
døden, da giff hannem Brendevijn i Mun=
den, strax kommer hand til at tale.
5.  Vil  mand indgiffue Brendevijn i et
død Menniske, da forraadner icke Legomet
snart, enten offuen eller vnder Iorden: Ey
heller stincker.
6. Huo som  haffuer  steen i Bleren, hand
drick om Morgenen lidet, da bryder det stee=
nen, at den gaar i tu, oc fra hannem.
7. Huo jdelig om Morgenen dricker lidet
brendevijn, da døer hue Orme der  ere  om
hiertet, Lungen eller Leffueren.
8. Huo idelig ont  haffuer  i Hoffuedet,
hannem tien oc samme drick vel, at hand end
oc toer Hoffuedet der met.
9. Huo Hoste  haffuer , hand dricke Bren=
devijn met anden Vijn, saa hielper det.
10. Huo icke vel  kand  høre, hand lade en
drobe i øret, saa kommer hand sig til at høre.
11. Huo Vattersot  haffuer , dricke sig bren=
devijn, oc stryge Bugen der met mod en heed
Ild.
12. Huo Orm  haffuer  i Øret, lad en taar
der i, saa døer hand.
13. Huo sin Hud, Hoffuet oc Ansict toer
met Brendevijn, da  er  det altid skiønt, styr=
cker Sindet oc Hiernen.