Jagtsæson
Jeg er jobjæger, å det er jagtsæson
frygt mig, jeg er sulten
efter jobs
jeg ringer, når du passer dit arbejde
og sender cv til din morgenkaffe
jeg er vildt irriterende.
Jeg er jobjæger, å jeg ved hvad der skal til
jeg har lært det på kursus
jeg er allerede del af dit netværk
der er intet du kan gøre
jeg bruger mit netværk
jeg er vildt irriterende.
Jeg er jobjæger, å jeg er helt utidig
er der en åbning i din virksomhed
finder jeg den
jeg har planlagt et kaffemøde med dig
du ved det endnu ikke
jeg er vildt irriterende.
Jeg er jobjæger, å jeg drives af angst
her er mit svedige håndtryk
jeg vil så gerne være som dig
og ha mit på det tørre
og spise ting, der er dyre
og være så nyttig
jeg er vildt irriterende.
Jeg er jobjægeren, å jeg presser din løn
ned
jeg tar dit job
hvis jeg kan arbejde gratis
gør jeg det gerne
jeg er på egen hånd
og har lagt en plan
jeg er vildt irriterende.
0 Kommentarer