Lars-Emil: Forfatter skader litteraturen
Det er mærkværdigt, at Kunstrådet har valgt at give kunststøtte til forfatteren Katrine Marie Guldager. Hun udgør et stort problem for både litteraturen og læserne, fordi hun nedgør og forfølger kritikere og kun skriver om sig selv.
Ordene kommer fra bloggeren Lars-Emil Woetmann oven på den seneste tids debat om Bukdahl, formidlerprisen, bestsellerbøger og Kastestøvs afstemning om vor skids kaskelothval. Og selv om den konventionelle forfatter på Gyldendal deler vandene, er det fra en lidt uventet kant – Lars-Emil er nemlig en af de bloggere, som ikke gider at læse Guldager.
“Hun nedgør kritikere for underholdningens skyld. Der er en hel liste af folk, som hun jagter og bliver ved med at håne. Og det er så meget hendes eget projekt. Hun cykler rundt mellem sine manier og fobier, og det ville være fint nok, hvis det var noget, hun nøjedes med at skrive i sine egne bøger, men problemet er, at hun står ovenpå en hel masse forfattere, som hun bare taler henover og misbruger til sit eget formål”, forklarer Lars-Emil.
Hvad er det for et formål?
“Formålet er hende selv. Hun skriver om sig selv. Jeg ved ikke, om det er hendes behov for omtale eller for at vise hvor fantastisk godt, hun skriver, og jeg er også ligeglad, men hun misbruger sin magt som forfatter, fordi hun går så meget efter manden i stedet for bolden.”
osv.
0 Kommentarer