Medistersuppe

Udgivet af lewn

Medistersuppe er en let ret at lave, og den smager også godt: Den smager af næring. Medistersuppe er altså god, når vinteren fx er lang. Jeg har lært retten af min kæreste Kirsten, der har lært den af sin venindes kæreste, der er italiener, så det er sandsynligvis en dansk-tillempet version af en autentisk pølseret, jeg ved det ikke.

Medistersuppe

Til medistersuppe behøver du ikke andet end kartofler, kål og en medisterpølse fra et dansk supermarked. Noget af det smarte ved retten er, at den ikke trænger krydderier, de kommer med pølsen.

Jeg anbefaler at gå efter dyrevelfærdsmærkerne, når du vælger din pølse, så begrænser du den mængde af lidelse, som de dyr, der har lagt krop til pølsen, udsættes for, og følgende også den kommende lidelse. Det vigtige er altså, når det kommer til pølsen, at den smager af medisterpølse, dvs. den er fed og salt nok – og ikke alt for homogen eller fast.

Ok. Du skræller kartoflerne og skærer dem i skiver på ½ centimeter, så skal de op i gryden, som du har tændt med ok varme med lidt fedtstof i. Mens de arbejder lidt i varmen skærer du kålen i halvtynde striber, og striberne, de skal også i gryden. Du skal primært bruge hvidkål, som kan erstattes af spidskål, dertil er grønkål en god tilføjelse, eller rød grønkål, som vi brugte, da vi lavede retten i dag. Grønkål eller rød grønkål tilfører farve og tekstur til din medistersuppe, hvilket ikke gør noget.

Før grøntsagerne tager farve tilsætter du vand. Ikke så meget, at grøntsagerne dækkes, fyld måske halvvejs op, deromkring alt efter hvor meget væde du vi have, hvor suppe retten skal være. Låg på.

Nu er du næsten færdig. Retten koger lidt.

Når kartoflerne er ved at være bløde er det tid til det store nummer. Find din medisterpølse frem og klip hul i den ene ende. Herefter presser du de små kødboller ud i gryden, brug hænderne, det er sjovt nok. Du kan med fordel vende bollerne ned under grøntsagerne, hvis du løber tør for plads på overfladen.

Når pølsen er tømt skal kødbollerne koge igennem, det tager en fem minutters tid, de må ikke være røde.

Det var det. Smag til med salt og peber og server med øl til.

Kategorier: Uden opskrift

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *