SLIPPER CLIFFHANGER
Nej man kan ikke regne med regelmæssige opdateringer på blogs, når indehaveren pludselig får for travlt med at skrive opgave og deroveni bliver syg f.eks., så kan det skride. Det er et vilkår. Der er ingen vikar. Måske skal der indføres en vikar?
Nå, men et par vindere:
0ERNES SOCIOSTRUKTURELLE LITTERATURFÆNOMEN er
digte.dk: voksede sig stort sammen med internettets eksplosive ekspansion frem gennem 0’erne, og er netop lukkende: dermed tegnede digte.dk præcist et årti, hvor det postmoderne vilkår, hvor den anarkistiske, værdirelative, uhierakiske og demokratiserede kunstinstitution endelig har sat sig igennem. Samtidig foregreb digte.dk web 2.0., hvor det er brugerne, der skaber indholdet, hvorfor det dermed er muligt for alle at blive forfatter (digter, journalist, kunstner, meningsdanner etc.). Flere af de yngre digtere, der i den seneste tid er ved at opnå anerkendelse (fra den gamle kunstinstitution) har desuden trådt deres barnesko og udført deres første forsøg her.
ÅRTIETS MEST BENHÅRDE OPLÆSER er
læserne (især Olga) nominerede:
Lars Skinnebach
Peter Laugesen
Olivia Nordenhof
Mette Moestrup
Cia Rinne
Lars-Emil Woetmann
Pia Juul
Graffs och-digt læst op med original svensk accent
og jeg tænker, at det også er på sin plads at nævne
Jens Blendstrup
og flere af de folk, der er trådt ud af slammiljøet eller stadig hænger der; MEN
ikke så meget snak:
ÅRTIETS MEST BENHÅRDE OPLÆSER er
Lars Skinnebach (hey hey)
Og endelig endnu en prissætning
0ERNES DANSKE LITTERATURTEORETISKE BEGREB
autobiografisme
dobbeltkontrakt
language poetry
performativitet
postkolonialisme
polyfoni
queer
relationel æstetik
rhizom
… listen må gerne forlænges
(jeg bemærker iø., at der ikke nødvendigvis er tale om tanker (BEGREBER HVOR GÅR GRÆNSEN?), der er gjort i 0’erne, men kun at de har været (er blevet) fyldige igennem 0’erne i en dansk kontekst)
0 Kommentarer