AF DET ALMENE

Af det almene

Nu læser vi domsmandsdigte:

“Der er nærmest ikke noget mere fundamentalt spændende end at lure på retssager. Dertil har vi retsreportagen. (…) Og NU, mine medmennesker, kommer så domsmandsdigtet – fundet i den spritnye digtsamling Af det almene af forfatter og forlægger (og domsmand) Lars-Emil Woetmann. Det her kunne godt blive en seriøs genre. Det er det allerede.”

I vrids

og med en insisterende styrke presser det danske sprogs ordinære grænser ved skønne og sære syntaktiske vrid og førergreb (arkaiske og poetiske stavemåder, dialektfaconer som sociolekter eller øjedialekt), der som oftest ender ud i øm omfavnelse af sproget selv og »virkeligheden« og »døden« som ubegribelige størrelser og alligevel så forfærdeligt konkrete

– Lasse Skjold Bertelsen

“Det er lige før, der er noget Per Højholt over det”

_____________________________

Om det vi alle er en del af 

vvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvv

Grammatisk oprør


Men digtsamlingen efterlader samtidig også et rodet udtryk, fordi der også bliver insisteret på opbrudt syntaks og stavefejl.

“Hans evner til at fortælle og skabe billeder nedbrydes med digte som ‘Sætten sig’, hvor hans sprog mimer fortidens og minder om noget fra 1700tallet.” Anmeldelse hos Litteratursiden.dk

????????????????????????????????????????????????????????????????

Digterdebutant: Generation X sidder på magten og klynker over 68’erne

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

I blandt årets bøger 2018 da

Kizaja bemærker nøjagtigt i Information, at Af det almene taler ind i tiden, medens den også er en undersøgelse af digtets grund:


Medens Tue Andersen Nexø bemærker i samme avis, at Af det almene kan regnes blandt de bøger, der bruger lyrikken samtidsdiagnostisk:

Et kritisk og kærligt blik

“Bogen burde faktisk være en del af udstyret i sådan en togkupé”

—- Anne-Marie Mai