Af det almene består af en række enkeltstående digte løst organiseret i syv dele. Fra lejligheden / Drejes du ud / Min jords lysende kugle / Domsmandsdigte / Anden del / Mit beholders insekt / Min dybe stemning. Centralt i samlingen står to længere digte, “Anden aktør” og “Blodproppen”, der sammen med digtsuiten Domsmandsdigte udgør en dokumentarisk/realistisk kerne – og som også beskriver de kriser, som samlingen måske drejer sig om eller får anker af.

Jeg havde den ambition, da jeg monterede digtsamlingen, at forstyrre en alt for let forløbslæsning, at lade de enkelte digte primært arbejde i deres egen form, og kun sekundært i forhold til et samlet hele. Tanke var, at det skulle være interessant at vende siderne, at digtene ikke var givet efter et eller andet anslag, denne bog handler om at leve med døden, forstyrrelse. Det er ikke en gavebog til en mand i fyrrene. Nuvel, vil nu heller ikke udlægge eller afsløre for meget. Din læsning er din.

=> Bestil Af det almene direkte fra forlaget
=>Lyt til Af det almene
=> Hør et afsnit af Poesibogen, hvor jeg fortæller om virke, liv og bog.
=> Playliste på spotify.

Nu læser vi domsmandsdigte:

“Der er nærmest ikke noget mere fundamentalt spændende end at lure på retssager. Dertil har vi retsreportagen. (…) Og NU, mine medmennesker, kommer så domsmandsdigtet – fundet i den spritnye digtsamling Af det almene af forfatter og forlægger (og domsmand) Lars-Emil Woetmann. Det her kunne godt blive en seriøs genre. Det er det allerede.”

og med en insisterende styrke presser det danske sprogs ordinære grænser ved skønne og sære syntaktiske vrid og førergreb (arkaiske og poetiske stavemåder, dialektfaconer som sociolekter eller øjedialekt), der som oftest ender ud i øm omfavnelse af sproget selv og »virkeligheden« og »døden« som ubegribelige størrelser og alligevel så forfærdeligt konkrete

– Lasse Skjold Bertelsen

“Det er lige før, der er noget Per Højholt over det”

_____________________________

Om det vi alle er en del af 

vvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvv

Grammatisk oprør

---

Men digtsamlingen efterlader samtidig også et rodet udtryk, fordi der også bliver insisteret på opbrudt syntaks og stavefejl.

“Hans evner til at fortælle og skabe billeder nedbrydes med digte som ‘Sætten sig’, hvor hans sprog mimer fortidens og minder om noget fra 1700tallet.” Anmeldelse hos Litteratursiden.dk

????????????????????????????????????????????????????????????????

I blandt årets bøger 2018 da

Kizaja bemærker nøjagtigt i Information, at Af det almene taler ind i tiden, medens den også er en undersøgelse af digtets grund:

---

Medens Tue Andersen Nexø bemærker i samme avis, at Af det almene kan regnes blandt de bøger, der bruger lyrikken samtidsdiagnostisk:

Et kritisk og kærligt blik

“Bogen burde faktisk være en del af udstyret i sådan en togkupé”

—- Anne-Marie Mai