Jeg er digter, åh, og som sådan har jeg været aktiv siden begyndelsen af nullerne, hvor jeg trådte ind på den københavnske litteraturscene, nærmere bestemt Poetry Slam-scenen, som del af digtergruppen Koordinat, og som en slags performance-digter i egen ret og i parløb med min bror, Peter-Clement Woetmann.
To podcasts kunne tegne et lille portræt af mig, Poesibogen med Knud Brix og Altså netop nu med Poetisk Podcast og Rudiger Meyer.
Poetry Slam har jeg forladt for længe siden, selvom jeg stadig holder af to kendetegn ved genren: mundtligheden og åbenheden. Den mundtlige litteratur forbinder teksten med krop, den er umiddelbar tilgængelig og så har den dyb oprindelse. Den åbne scene giver plads til det upolerede, det uskolede og det ufine – den er for hvem som helst.
Koordinat havde sin oprindelse i et af det tidlige internets første sociale medier, nemlig digte.dk, hvor enhver kunne oprette en profil og udgive digte. Her opstod hurtigt et fællesskab, eller rettere flere fællesskaber, og et af dem blev til Koordinat. I det regi arrangerede vi oplæsninger på Andys Bar igennem 10 år og vi lavede ‘symfonier’ som var polyfone digte oplæst af en flok digtere – og skrevet i fællesskab. Historien om digte.dk og det afledte miljø er fortalt i Informations serie – og udgivelse – 20 før 20.
I 2010 grundlage jeg Forlaget Kronstork sammen med Helle Eeg, det gjorde vi med udgivelsen af Antologi 2010, siden er flere bøger kommet til, og forlaget har forvandlet sig et par gange. Det er stadig non-profit, og står stadig lige ved siden af den gode litteratur med forslag til alternative måde at tænke litteraturen og litteraturens kredsløb på.
I 2018 debuterede jeg ordentligt med digtsamlingen Af det almene, en digtsamling hvor jeg forsøger at indkredse en velfærdsstatsfølelse – og som samtidig drejer sig om private kriser, som finder sted indenfor velfærdsstatens rammer. Det er også en ret eksperimenterende digtsamling i den forstand, at digtenes form og betydningsmåde i høj grad også er et anliggende i bogens digte.
I dag bor jeg på Orø som er en lille ø i Isefjord i et lille minikollektiv sammen med min familie, og er således blevet min egen salon. Udover at skrive digte og passe forlag, arbejder jeg i egen biks, Woetmanns, som litterær håndlanger – med forskellige opgaver indenfor det litterære felt.
Om Kastestøv
Det er bare min hjemmeside aka min blog, som jeg passer sporadisk og som har haft skiftende adresser og skiftende aktivitetsniveau og fokus gennem de over 20 år den har eksisteret. Men litteraturen og min egen digterpraksis har altid været fundament. Bloggen mistede som de fleste andre blogs end del energi ved facebooks ankomst, hvor de små reklamer og løsere blogindlæg og det hurtige fik et andet sted.
I denne omgang tænker jeg i højere grad siden som min forfatterside på nettet – og jeg har følgelig arkiveret alle de gamle blogindlæg, og vil forsøge at holde bloggen mere clean.
Navnet Kastestøv refererer ikke til noget specifikt, men var bare noget poetisk noget jeg fandt på som blev hængende. Det forbinder sig til et tilbagevendende motiv i min praksis, nemlig støj og også den flygtighed, der er tidens. Og så er det nogle blomster, vi kaster i fjæset på modstanderne.