Gyldne lilje

Gyldne lilje er min “overrumplende spændende, gådefuldt utilforladelige anden digtsamling”, som Lars Bukdahl skrev i Weekendavisen. Plus: udtrykket er “immer uroligt, rastløst – og som i resten af bogen, og det er virkelig afgørende, sprogligt originalt, med sådan et sært, excentrisk blink i den knuste, mosbegroede monokel” –

“Digter og forlagsstifter (forlaget Kronstork) Lars-Emil Woetmanns klarøjede poetiske sigte i sin nye ømme, nærværende og stærke digtbog er at finde udtryk for mennesket, når det rækker ud over sit eget selv og indgår i et større stofskifte med naturen.”
Martin Rohr Gregersen i Kristeligt Dagblad: Eksistentielle naturdigte med en duft af savn

“Det er befriende at være i så frit sansende og konkret fabulerende digte som Woetmanns. Måske man i virkeligheden kan kalde Woetmanns -isme for en ekspressiv impressionisme eller som det hedder i et af digtene (hvor der i øvrigt er fuld knald på de syrede billeddannelser): “udadfavnende indadskridende”.”
Christian Stokbro: Udadfavnende indadskridende

“Bogens univers er sælsomt (men på sine egne sider helt indlysende), fascinerende, sætning efter sætning må genlæses af ren og skær fryd, ja, hele bogen vil vendes og nybegyndes. Den har forvandlingskuglekarakter og alvor i samme hug.”
Asger Schnack på facebook

Udkom 2/6-2023 på Forlaget Ekbátana. Køb den der!

Jeg opførte den Gyldne lilje i en musisk konstellation med Adam Woer. Det kom der denne reportage ud af: “Lars-Emil Woetmanns tweedklædte skikkelse svajede som den bøgegren, der står som et centralt motiv i Gyldne lilje, og fødderne i strømpesokker var mod slut tæt på dansende.”

Jeg spurgte ChatGPT, hvordan en bagsidetekst til samlingen kunne lyde:

Gyldne lilje er en samling af intense og ekspressive digte, der udforsker temaer som identitet, tab, forandring og det skrøbelige i tilværelsen. Med en skarp observationsevne og en blanding af stærke billeder og symbolsk sprog skaber forfatteren et råt og ærligt udtryk, der tager læseren med på en rejse gennem det moderne livs kompleksitet og kontraster. Disse digte vil røre læseren og sætte tanker i gang om vores eksistens og betydningen af vores erfaringer.”

Jeg lod den kunstige intelligens fortolke nogle af samlingens motiver i vandfarve: