I Kristeligt Dagblad: Eksistentielle naturdigte med en duft af savn fra Lars-Emil Woetmanns hånd:
“Digter og forlagsstifter (forlaget Kronstork) Lars-Emil Woetmanns klarøjede poetiske sigte i sin nye ømme, nærværende og stærke digtbog er at finde udtryk for mennesket, når det rækker ud over sit eget selv og indgår i et større stofskifte med naturen.”
Hos Christian Stokbro: Udadfavnende indadskridende:
“Det er befriende at være i så frit sansende og konkret fabulerende digte som Woetmanns. Måske man i virkeligheden kan kalde Woetmanns -isme for en ekspressiv impressionisme eller som det hedder i et af digtene (hvor der i øvrigt er fuld knald på de syrede billeddannelser): “udadfavnende indadskridende”.”
Og af Asger Schnack på facebooks:
“Bogens univers er sælsomt (men på sine egne sider helt indlysende), fascinerende, sætning efter sætning må genlæses af ren og skær fryd, ja, hele bogen vil vendes og nybegyndes. Den har forvandlingskuglekarakter og alvor i samme hug.”